Maine Coon

Maine Coon

Maine Coon er USAs egen langhårskat; den stammer oprindeligt fra New England-området i det nordøstlige USA, heruder staten Maine, som katten har sit navn fra. Kattene var populære allerede i 1800-tallet, hvor de levede som gårdkatte og var værdsat for deres evner som musefængere.
Det kolde klima var med til at udvikle den robuste kat med den unikke pelskvalitet, og nutidens opdrættere prøver fortsat at bevare racens karakteristiske træk. Næsten alle farver er godkendt, så der findes en Maine Coon for snart sagt enhver smag.
Racen blev anerkendt i Europa i midten af 1980'erne, og siden er dens popularitet eksploderet. Den er i dag den mest populære racekat i Danmark og i Tyskland, og i vores nordiske nabolande er populariteten også stadigt stigende.

Udseende

Der er væsentlig forskel på hunner og hanner; hunnerne vejer i reglen ca. 4-6 kilo og er mere feminine af bygning, mens hannerne vejer ca. 6-9 kilo og er bredere og grovere bygget.

Ansigtet har høje, markerede kindben og man kan se og mærke en tydelig overgang til snudepartiet, som er firkantet i omrids set forfra, med en hage, som er tilpas dyb og bred til at fuldende indtrykket af en firkant. Profilen tegner en blød bue ned til næseryggen, som er helt lige, uden buler, bump eller "ørnenæse".

Ørerne er store og spidse, meget gerne med tufser (det er de små "pensler" på ørespidsene). Ørerne sidder højt på kattens hoved og peger lige fremad. Øjnene er let ovale; de skal virke runde, når de er vidtåbne; de giver katten et årvågent udtryk.

Helhedsindtrykket af den stærke, opvakte kat er således beskrevet af en af racens pionerer: "En Maine Coon er en kat, som du kan forestille dig komme løbende i skumringen med et egern i munden".

Temperament

Mange mennesker falder i første omgang for racens imponerende udseende, men det er dens fantastiske temperament, som har sikret dens enorme popularitet. +n Maine Coon er simpelthen ikke nok! Maine Coons er sociale, godmodige og klodsede katte, som elsker at deltage i familiens aktiviteter.
Ligeså barske de ser ud, ligeså blide er de. De egner sig som regel ikke til et liv som enekatte, men foretrækker at have selskab - de fleste tilpasser sig godt både med artsfæller, med hunde og med andre kæledyr.
Men selvom de er glade for selskab, så er det ikke en kat, som hænger på sine mennesker hele tiden. I stedet vælger de at "hænge ud" i nærheden af deres mennesker for at se, om der er noget de kan "hjælpe" med. Som amerikanerne siger det: "A Maine Coon will be your companion, your buddy, your pal".
Mange Maine Coon-katte kan lære at apportere små bolde eller tøjmus, og de bevarer legelysten hele livet igennem.
De udvikler sig langsomt; man kan regne med, at skelettet er udvokset i højden og længden i 12-18 måneders alderen, men der udvikles bredde og muskelmasse indtil katten er 3-4 år gammel. Maine Coons er tit ganske snakkesalige, men deres bittesmå pibestemmer og karakteristiske kurrelyde matcher ikke det barske ydre.

Særlig behov

Maine Coon-katten er en semilanghårskat, og man skal derfor være forberedt på, at den kræver pelspleje.
Det varierer meget fra kat til kat, hvor meget der kræves, men man skal ikke anskaffe en Maine Coon, hvis man ikke er indstillet på at rede pelsen godt igennem ca. en gang om ugen, og måske oftere i fældetiden.
Det kan også være nødvendigt at trimme klospidserne en gang i mellem.
En Maine Coon kan sagtens trives som indekat, hvis den blot har selskab og aktivitetsmuligheder inden døre.
Den holder også af at have adgang til udeliv, når det kan lade sig gøre. Her skal man dog som ejer være opmærksom på, at mange katte slet ikke egner sig til at løbe frit uden døre, og mange opdrættere vil ganske enkelt forlange kontraktligt, at katten holdes under sikre forhold.
Der er mange farer, som truer den fritløbende kat, og med en så populær race som Maine Coon er der altid en risiko for, at katten simpelthen bliver stjålet! De er så tillidsfulde, at de går med hvem som helst hjem.
Kilde: wikipedia 
foto:DK Naunas.